Balkan Veteranerne af oberst Bjarne Hesselberg

What a day. Jeg vågnede tirsdag den 27. april kl. 0445 ved, at hovedkvarteret rystede og kanonerne bragede. Kort tid efter kom vagthavende officer og meldte, at serberne havde iværksat deres angreb ind i Bosnien. Serberne havde i løbet af i går sat et 155 mm haubits batteri i stilling ca. 1 km fra Sectorn North Hovedkvarter i Topusko, og det var skydningen fra dette batteri, der havde vækket mig. I tiden mellem kl. 0445 og 0800 gennemførte serberne en voldsom ildforberedelse med en ca. 30 kanoner og tunge morterer, hvorefter de angreb med infanteri og kampvogne. Vores Senior Military Observer, den norske oberstløjtnant Joar Fjellstad beskriver morgenen således:

”Blev vækket kl. 0445 af artilleriild. Det viste sig at komme fra området Bosanska Bojna med kanonstillinger ikke langt fra Topusko. Vi har nu (kl. 1125) alle rådige UNMO i felten for at monitere det, som sker. Der har været beskydning af serbisk artilleri og kampvogne hele formiddagen. 50 – 100 eksplosioner pr. halve time. Vi får brug for flere øjne, så vi har bedt om støtte fra Sector West. 3 teams af 2 mand er på vej. Vi kan bekræfte, at serbiske styrker er gået ind i Bosnien og har taget kontrol over Bosanska Bojna. Der kæmpes fortsat. Vi laver nu en specialrapport med de informationer, vi har indtil nu, rapporten går direkte til Sikkerhedsrådet i New York. Vores team i Velika Kladusa giver os masser af god information nu. De har oprettet en observationspost, således at de kan følge slagets gang i detaljer. Efter kl. 1200 er kampen stilnet af. Det ser ud til, at serberne har taget det, de ønsker. Nu venter vi bare på modangrebet fra ”lommen”. Vi må håbe, at dette bare var et lokalt anliggende i området Bosanska Bojna og ikke et større angreb mod Bihac Pocket. Det kunne være det næste efter Srebrenica.”

Omkring kl. 0800 om morgenen, mens den serbiske ildforberedelse var på sit højeste, ringede Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Keld Hillingsø, til mig. Han skulle netop til at sige farvel til forstærkningsstyrken til DANBAT og ønskede at få et øjebliksbillede af situationen i indsatsområdet, så han kunne medtage den i sin afskedstale. Det var svært at høre, hvad han sagde i telefonen på grund af artilleriilden lige udenfor hovedkvarteret. Jeg fortalte, hvad serberne havde gang i og kunne give et lille lydbillede ved at række telefonen ud af mit kontorvindue. Hillingsø blev helt klar over, at forstærkningsstyrken var mere end nødvendig hos os. Jeg ved ikke, hvad han sagde til soldaterne i afskedstalen.

DANBAT iværksatte en succesfuld operation mod kroaterne i Blinski Kut den 28. april om morgenen. Bataljonen modtog efter planen forstærkningsstyrken den 29. april med ekstra pansrede mandskabsvogne, panserværn i form af en pansret TOW-deling og 3 stk.  pansrede middeltunge mortersektioner. De øvrige bataljoner i sektoren blev forstærket på tilsvarende vis, og i løbet af et par hektiske måneder blev situationen stabiliseret midlertidigt.”

Hvordan var det nu kommet så vidt, at FN indsatsen på Balkan have udviklet sig fra en traditionel fredsbevarende mission til en egentlig kampindsats. Da jeg tiltrådte i marts stod det helt klart, at dette ikke var en helt almindelig traditionel ”UN Peacekeeping mission”. FN var havnet midt i en blodig borgerkrig, som blev udkæmpet af de stridende parter med en sjældent set hæmningsløs brutalitet.


Kilde: Bjarne Hesselberg
Årstal: 1993