Operation Storm

Operation Storm (lokalt Operation Oluja) var den kroatiske offensiv der genindtog en del af det såkaldte Krajina-område, den del af Kroatien, som serbiske styrker have besat ved krigens start. Operationen varede 4 dage og kostede flere FN-soldater livet, herunder også danske. Selve formålet med operationen var at indtage den nyudnævnte hovedstad for Krajina-området, Knin.

Operationen startede den 4. august 1995 kl. 0500 om morgenen med kroatisk artilleribeskydning af serbiske stillinger i Sisak, Petrinja, Sunja, Strmen og Dubica. Serberne svarede igen med artilleri og morter, der dels blev skudt mod fremrykkende kroatiske stillinger ved Sava-floden, og dels mod infiltrede kroatiske enheder i landet.

Lejren B-Coy og dens mange checkpoints i området blev beskudt med diverse våben, hvorved den første danske soldat - Claus Gamborg - blev dræbt klokken 0740 af en granat fra en kroatisk kampvogn. B-Coy lejren blev beskudt et stykke tid, indtil en koratisk kampvogn kørte gennem pigtråden og hegnet, og beskød serbiske enheder fra sin stilling få meter fra de danske dækningsanlæg. Under beskydningen blev en lastbil og en dieseltank antændt.

Et af de mange checkpoints, ND 46, blev overmandet, og soldaterne tvunget ud af dækningsanlæggene og anvendt som skjold ved serbernes tilbagetrækning. Derefter blev de efterladt ved en serbisk bunker.

Senere på dagen blev 7 soldater taget som gidsler i Dubica og tvunget til Bosnien, hvorfra de krævede at den danske lejr, D-Coy, skulle overdrage alt udstyr til serberne. Imidlertid blev soldaterne ført tilbage til D-Coy igen, hvorefter lejren blev beskudt direkte med artilleri, morter og håndvåben. Ved et andet checkpoint i D-Coy´s område blev andre 7 soldater tvunget med kroaterne og brugt som skjold under deres fremrykning mod serberne.

Der strømmede tusindevis af flygtninge sydpå for at komme over floden til Bosnien, før de kroatiske styrker nåede frem. Ifølge ICTY var der omkring 200.000 serbiske flygtninge.

Lørdag den 5. august overmandede kroaterne totalt D-Coy i Dubica. Herfra satte de styrker ind for at overtage Kostajnica. Under deres march med 700 mand mod byen hærgede og brændte de de serbiske huse i området af.

Søndag havde de overvundet Kostajnica, og påbegyndte afbrændingen af serbiske huse i byen. Da serberne i 1991 og 1992 brændte alle de kroatiske huse i hele dette landområde, og kroaterne nu brænder alle de serbiske, var det meget sparsomt, hvad der blev ladt tilbage af uskadte bygninger. Beskydninger af de danske lejre med artilleri, morter og håndvåben forsætter.

Mandag var der tæt med flygtninge, op mod 70.000 mellem Topusko og Dvor, der gentagne gange blev beskudt med artilleri, fly og håndvåben. Om eftermiddagen blev 4 danske soldater fra ND 71 tvunget til at forsvare en lille bro af en flok Krajina-serbere, men de lykkedes dem at flygte. De gemte sig herefter i en grøft, hvor de måtte opholde sig i cirka 3 døgn, før det var muligt at redde dem.

Kampene forløb i endnu en ugen tid, før der kom normale tilstande i området. I denne periode henrettere serbiske soldater 11 handikappede børn i en skole i Dvor. Nogle mener dog, der var tale om 11 mentalt handikappede voksne og en kvindelig plejer. Jeg var der ikke på dette tidspunkt, men har dog en del gange spillet bold med nogle børn på skolen, så jeg lader det stå åbent til debat. Ligeledes i Dvor var der kampe hus til hus, hvor kroatiske soldater henrettede serbiske krigsfanger, efterhånden som disse løb tør for ammunition eller overgav sig. En i ex-Jugoslavien desværre ganske normal handling.

Vejene i området blev i øvrigt tilført tusindevis af effekter i form af flygtningenes efterladte ejendele. Krajina blev stort set mennesketom, ud over de kroatiske soldater, der overtog området.