Nyheder og blog

En kommentar til et billede i billedgalleriet fik mig til at læse lidt op på, hvad det egentlig handlede om, dengang hovedkvarteret i Zagreb i 1993 pludselig blev omkranset af en mur af mursten.

Muren blev påbegyndt i slutningen af oktober 1993 som en protest fra de kroatiske flygtninge fra Krajina, rettet mod FN missionen, som de anså havde til opgave at sørge for, at de kunne flytte tilbage til hjem i det besatte Krajina.

FN styrkerne blev oprindeligt indsat i Kroatien med det formål at adskille de stridende parter, mens der blev fundet en politisk løsning. Men da FN tropperne ankom i 1992, havde borgerkrigen bredt sig til Bosnien-Herzegovina, og den politiske interesse i at løse konflikten i Krajina forsvandt. De etablerede FN tropper kunne derfor hovedsageligt kun stabilisere situationen, men ikke løse den.

Hos dele af den kroatiske befolkning var der dog opstået den forventning, at FN tropperne var kommet for at smide serberne ud af Krajina, så de kroatiske flygtninge kunne vende hjem. Ironisk var den serbiske forventning dels den, at FN skulle sikre en permanent grænse mellem Krajina og Kroatien.

Vi byggede den fordi FN ingenting gør. Disse soldater burde gøre hvad de kom her for at gøre, så vi kan vende tilbage til vores hjem

Maria Vukan, 66 år, flygtet fra Vukovar i 1991

Maria Vukan boede som flygtning på en hotel i Zagreb og tilbragte en del tid ved muren for at protestere mod det mandat, UNPROFOR var indsat med.

Det var dog ikke alle, der anså FN og UNPROFOR som en del af problemet:

Vi byggede muren fordi vi ikke ved hvor ligene af dem vi mistede er. Men folk bliver manipuleret, uden tvivl. De ledes til at tro at det er FN troppernes skyld, men det er ikke rigtigt. Jeg tror vi behøver FN tropperne her. Vi havde et forfærdeligt kaos før de kom. Men folk ser det ikke fordi de er forblændede af smerte og misinformerede.

Nives Kesegic, 20 årig student i Zagreb, 1993

Den cirka 1 meter høje mur bestod af 13.650 røde og sorte mursten. Hver røde mursten repræsenterede en savnet person og hver sorte mursten repræsenterede en dræbt person, alle som følge af besættelsen af Krajina og fordrivelsen af kroatiske borgere fra området i 1991.

Den kroatiske regering oprettede et midlertidigt kontor på den anden side af gaden, hvortil der et par gange om ugen blev sendt nye forsyninger af mursten og navne, der kunne skrives på disse sted. Kontoret fungerede også for samlingssted for de personer, der tilbragte en del tid ved muren.

FN hovedkvarteret reagerede ikke udpræget på opførelsen af muren, andet end at man appellerede til den kroatiske regering om, at tilgangene til hovedkvarteret blev holdt fri. Indkørslen til hovedkvarteret blev i starten enkelte gange forsøgt blokeret med mursten til muren.

Efter krigen

Efter krigens afslutninge fungerede muren stadig som monument for de faldne og savnede, og specielt Allehelgensdag blev ceremonier markeret ved muren med lys og blomster.

Muren stod omkransende det tidligere hovedkvarter helt frem til den 5. november 2005, hvor den tidligt om morgenen blev pakket på lastbiler og flyttet til kirkegården i Zagreb. Efterfølgende er markeringen Allehelgensdag også flyttet til kirkegården. Der sættes dog stadig enkelte lys på det sted, hvor muren oprindelig stod.


Publiceret: 23. marts 2018

 

Kommentarer

Kilde: http://www.unprofor.dk/blog/wall-of-pain/22/