Massakren i landsbyen Ahmici i Bosnien i 1993

I landsbyen Ahmici levede, arbejdede og handlede  kroater og muslimer engang side om side. Den 16 April 1993 var byen scenen for en af de mest brutale eksempler for etnisk udrensning der er set på Balkan.

På denne morgen i massakren blev mere en 100 indbyggere i landsbyen dræbt - det præsise antal vil formedentlig aldrib blive kendt. En patrulje af brittiske FN soldater, der ankom til landsbyen kort efter, efter et tip fra en gruppe bosniske muslimer, var de første til at se massakren. Lig lå spredt rundt om i landsbyen og på de omkringlikkende marker. De fleste af de døde var kvinder, børn og ældre mænd. De var alle muslimer. I hele landsbyen var næsten alle 180 muslimske huse svært beskadigede eller helt ødelagte. De inderste helligdomme fra Ahmici's moske lå ødelagte på hovedgaden.

En ny fase i krigen

Ikke et eneste hus i den lille kroatiske del af landsbyen Ahmici var blevet skadet. Nogle af de få overlevende muslimer fortalte at tidligere kroatiske naboer havde deltaget i drabene. Ahmici massakren var en dramatisk illustration for resten af verden om en ny fase i krigen i Bosnien og sammenbruddet mellem ellers normalt allierede kroater og muslimer. Det var en side af konflikten som, indtil nu, var blevet overskygget af deres kamp mod den fælles fjende, de bosniske serbere.

Vidner udtalte at angrebet var startet klokken 05:30 om morgenen, da mortergranater blev skudt mod den nordlige del af landsbyen for at forhindre muslimske indbyggere i at flygte til den nærliggende skov. Straks efter ankom mænd i uniform fra den kroatiske milits og begyndte systematisk at arbejde sig vej gennem landsbyen, mens de henrettede indbyggerne og hældte petrolium på ofrene - både døde og sårede - og satte efterfølgende ild til.

Grusom ødelæggelse

I kældrene af de ødelagte huse fandt man grupper af grotesk mishandlede kroppe. Senere udtalte den britiske Army Colonel Bryan Watters til Krigs-tribunalet i Haag, at Ahmici "var blevet systematisk ødelagt med grusomme metoder".

Han udtalte at angrebet var tænkt som en del af en terror-kampagne fremført af de bosniske kroater for at drive muslimerne ud af den centrale bisniske Lasva floddal.

"Massakren blev brugt, mener vi, som et eksempel på hvad der ville ske, hvis man ikke flygtede straks" udtalte Watters.

Han sagde videre at de brittiske styrker måtte arbejde hurtigt med at begrave ofrene da hunde og andre dyr var begyndt at spise af ligene.

BBC News Online, fredag d. 14 januar 2000


Årstal: 1993