Borgerkrigen i ex-Jugoslavien

Borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien opstod i 1991 i forbindelse med, at nogle stater ønskede at løsrive sig fra det samlede Jugoslavien. Objektivt set var hændelsen den, at Slovenien og Kroatien ønskede at løsrive sig, hvilket den Jugoslaviske hær prøvede at forhindre.

Kroatien lavede som optakt en folkeafstemning, der gav flertal for en løsrivelse, med undtagelse af Krajina-området, der lå i den sydlige del af delstaten Kroatien, men husede omkring 90% serbere af befolkning, der ønskede at blive i sammenslutningen i Jugoslavien. Ved løsrivelsen gjorde Krajina-serberne derfor oprør og besatte Krajina-området. Efterfølgende spredte borgerkrigen sig til resten af Jugoslavien.

En stor del af den kroatiske befolkning i Krajina-området blev fordrevet under denne opstand. I 1992 blev FN-styrker indsat til at varetage freden i en stor del af Krajina-området, med undtagelse af de såkaldte Pink Zones, hvor der stadig var kampe.

I 1993 lavede den kroatiske hær et prøveangreb mod Krajina-området og efterfølgende i 1995 kom det egentlige angreb, der havde som mål at erobre Krajina, hvilket blev gennemført. I den forbindelse blev en meget stor del af serberne fordrevet fra Krajina. Krigen sluttede principielt dette år, som følge den kroatiske erobring af Krajina, men fortsatte som optøjer i blandt andet Kosovo, hvortil Krajina-serberne blev sendt.